mandag den 10. september 2012

12 dage i dette fantastiske land

I dag er det mandag og jeg har haft min 5. skoledag i dag. Jeg begynder mere og mere at indse, hvor filmagtigt det hele er. Der er så meget drama - piger der er sure på andre piger over alt muligt, folk der bare ikke kan lide hinanden og mange mange mennesker helt uden venner. Det sidste er meget trist at se på; en klasse på måske 30 mennesker, har cirka 5 outsidere. Outsidere ment på den måde, at de bare er usynlige - ingen kender deres navn eller ved hvem de er. Jeg tror det er sådan, fordi der går så mange mennesker på en skole, og ikke alle er udadvendte nok, til at blive set.

De sidste dage har jeg nogle øjeblikke følt mig lidt sådan. Jeg har altid haft nogen at snakke med i hver time, det er ikke det. Det er bare svært ikke at have nogle rigtige venner. Altid at skulle tænke sig om for at finde en gruppe og sidde med til frokost, i stedet for bare at have sin faste gruppe med gode venner.

Uha, nu bliver det mere trist end det er, så slemt er det ikke. Jeg tænker "What doesn't kill you makes you stronger" sådan 10 gange om dagen, og gennem dette år ved jeg jeg for alvor kommer til at opleve det.

I min 4. time havde jeg marketing, og det var ikke lige mig. Det var mest for seniore der arbejde ved siden af, og på en eller anden måde kunne få "credit" for det i den time. Så i fredags fik jeg det ændret til jeg World Cultures. Det er jeg virkelig glad for, det er en vildt god time med en sjov lærer. Desværre er min frokost også blevet ændret - der er 3 frokoster, fordi der ikke er nok plads til alle, da det nye cafeteria ikke er blevet færdiggjort. I den frokost jeg havde før, kendte jeg flere jeg kunne sidde med, og i fredags mødte jeg en gruppe jeg så gerne ville være venner med. Jeg tror den ene af pigerne var i en af mine klasser, så hun kaldte mig over til dem, da jeg så lidt disorienteret ud, og inviterede mig til at sidde med hende og hendes venner. Det var nogle piger, som modsat de fleste andre piger på skolen lignede nogen der gik lidt op i deres udseende, og samtidig skilte sig ud fra den gruppe af pæne piger, ved rent faktisk at være søde. Her er det ret meget; sød=grim, pæn=ond. Men nu er de i den anden frokost, så det er ret trist.

I torsdags havde jeg mit første swim meet. Fordi jeg bor i et andet skole distrikt må jeg ikke deltage i konkurrencer med det samme, jeg skal sidde ude den første sæson (dvs. hele svømmesæsonen). Det er for, at gode atleter ikke bare kan flytte skole, for at komme på et godt hold, eller sådan noget. Derfor skal min adresse nok flyttes til min værtsmormors, da hun bor i skoledistriktet. Jeg deltog alligevel men talte ikke for nogle point. Det gik fint nok, den anden skole var virkelig dårlige, så det var rart at starte med. Jeg svømmede 100 yard bryst og kom på en 3. plads ud af 4. Der var slet ikke nogle fra den anden skole med, så jeg dystede mod folk fra mit hold. Jeg svømmede også 50 yard bryst i en relay (ved ikke hvad det hedder, men det er medly for 4 mennesker), og der kom vi også på en 3. ud af 4. I morgen og på torsdag har vi også meets.

Træning er så hård. Jeg har ret meget lyst til at stoppe, for jeg føler bare at jeg bruger alt den energi; både mentalt og fysisk på det. Men jeg giver ikke op, jeg gider ikke at være "hende der stoppede". Jeg startede mest på holdet for at være på et hold, at få venner og sådan noget. Der er nogle søde piger på holdet, men der er en stor "inderkreds" af mennesker der kender hinanden, og de er ret svære at snakke med. Men der er 1800 andre elever på skolen, så det hele går nok.

I fredags var jeg også til mit første football game, det var sjovt. Jeg forstår reglerne nu, og vi vandt! Det er vist ret sjældent det sker.

Jeg har også fundet ud af at der er en tysk udvekslingsstudent på min skole, en dreng, og jeg vil vildt gerne møde ham!

Jeg tænker ikke på engelsk endnu, hvilket jeg er lidt skuffet over. Men det skal nok komme. Tænker heller ikke i dollar, så far, jeg havde ret!

Maden er fantastisk. Vi spiser ude min. 1 gang om dagen og spiser cereal i bilen. Det er fantastisk, jeg elsker det.

Og vigtigst af alt: jeg har verdens sødeste familie. Det kunne ikke være bedre!

Billeder kommer snart, det er svært at have tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar