Første måned

Jeg har så travlt det er helt vildt. Jeg har svømmetræning 2 timer om dagen (3 til 5) og stævner 2 gange om ugen cirka. Stævnerne er om aftnen fra 16:30 til 19:30 cirka. Der er også morning practice nogle gange om ugen fra 05:45-0:45. Udover det går jeg i skole og skal hele tiden noget med min familie. Men jeg elsker det, det er bestemt ikke en klage. Faktisk kunne det ikke være bedre.

Nu har jeg så endelig fundet et tidspunkt at skrive lidt, og uploade nogle billeder :)

Huset

                                          Lige når man kommer ind

                                                    

                                                            Stuen og køkkenet

Min seng

                                                  
                                Jeg tog også nogle billeder til et stævne for nogle uger siden:

                                                   The beautiful pool

                                              
                                           Some of the team in the locker rooms before the meet

                               Swimming. Jeg er ikke på billedet, hvis nogen skulle være i tvivl.




Ellers går skolen godt. Jeg har A og -A i alle mine klasser, så det er jo fint. I dag tog jeg dog en test i government som jeg helt havde glemt vi havde. Jeg læste derfor ikke op til den, og det gik vildt dårligt. Heldigvis er der jo den fantastiske ting i dette skolesystem, at man kan tage tests om, så det gør jeg nok. Synes government er den sværeste klasse fordi der er mange tekniske ord, og en del historie jeg ikke lige har på plads. Men det er rart at lære noget, og mange af de andre har også problemer med det.

Jeg har masser af planer for den næste tid, jeg skal bl.a til Cedar point (forlystelsespark i Ohio) med min værtsfamilie, måske til Cedat point med en masse seniors på min skole, til homecoming, team bonding med mit svømmehold og meget, meget mere. Jeg ville gerne fortælle hvad jeg har lavet den sidste måned, men der er simpelthen så meget, at jeg ikke kan huske det.

Jeg har ikke den mindste smule hjemve, det er jo fantastisk. Jeg har skypet med mine forældre to gange nu, og med mine venner måske i alt 6 gange. Jeg føler mig så ekstremt hjemme hos min familie, og jeg er allerede trist ved tanken om at skulle forlade dem..

Jeg tænker ikke 100% på engelsk endnu, men det håber jeg snart sker. Når jeg vågner om morgenen tænker jeg per automatik dansk, fordi jeg er træt.

Jeg har masser at snakke med i skolen, men jeg er ikke 100% kommet til et punkt, hvor jeg har lyst til at spørge nogen om de vil "hang out" efter skole. Måske at tage ud og shoppe eller lave noget konkret, men ikke bare at de kommer hjem til mig, eller jeg kommer hjem til dem.

Det er begyndt at blive rigtig koldt. En morgen for cirka en uge siden var det 37 grader fareheit, hvilket  svarer til cirka + 2-3 grader. Det er dog ikke standarden, jeg tror faktisk stadig det er en del grader lunere her..

Jeg elsker det her, og det er vildt mærkeligt at 1/10 af mit ophold allerede er forbi. Det kan jeg ikke lide :(


Hejheeej, jeg skal nok prøve at opdatere lidt oftere..

12 dage i dette fantastiske land

I dag er det mandag og jeg har haft min 5. skoledag i dag. Jeg begynder mere og mere at indse, hvor filmagtigt det hele er. Der er så meget drama - piger der er sure på andre piger over alt muligt, folk der bare ikke kan lide hinanden og mange mange mennesker helt uden venner. Det sidste er meget trist at se på; en klasse på måske 30 mennesker, har cirka 5 outsidere. Outsidere ment på den måde, at de bare er usynlige - ingen kender deres navn eller ved hvem de er. Jeg tror det er sådan, fordi der går så mange mennesker på en skole, og ikke alle er udadvendte nok, til at blive set.

De sidste dage har jeg nogle øjeblikke følt mig lidt sådan. Jeg har altid haft nogen at snakke med i hver time, det er ikke det. Det er bare svært ikke at have nogle rigtige venner. Altid at skulle tænke sig om for at finde en gruppe og sidde med til frokost, i stedet for bare at have sin faste gruppe med gode venner.

Uha, nu bliver det mere trist end det er, så slemt er det ikke. Jeg tænker "What doesn't kill you makes you stronger" sådan 10 gange om dagen, og gennem dette år ved jeg jeg for alvor kommer til at opleve det.

I min 4. time havde jeg marketing, og det var ikke lige mig. Det var mest for seniore der arbejde ved siden af, og på en eller anden måde kunne få "credit" for det i den time. Så i fredags fik jeg det ændret til jeg World Cultures. Det er jeg virkelig glad for, det er en vildt god time med en sjov lærer. Desværre er min frokost også blevet ændret - der er 3 frokoster, fordi der ikke er nok plads til alle, da det nye cafeteria ikke er blevet færdiggjort. I den frokost jeg havde før, kendte jeg flere jeg kunne sidde med, og i fredags mødte jeg en gruppe jeg så gerne ville være venner med. Jeg tror den ene af pigerne var i en af mine klasser, så hun kaldte mig over til dem, da jeg så lidt disorienteret ud, og inviterede mig til at sidde med hende og hendes venner. Det var nogle piger, som modsat de fleste andre piger på skolen lignede nogen der gik lidt op i deres udseende, og samtidig skilte sig ud fra den gruppe af pæne piger, ved rent faktisk at være søde. Her er det ret meget; sød=grim, pæn=ond. Men nu er de i den anden frokost, så det er ret trist.

I torsdags havde jeg mit første swim meet. Fordi jeg bor i et andet skole distrikt må jeg ikke deltage i konkurrencer med det samme, jeg skal sidde ude den første sæson (dvs. hele svømmesæsonen). Det er for, at gode atleter ikke bare kan flytte skole, for at komme på et godt hold, eller sådan noget. Derfor skal min adresse nok flyttes til min værtsmormors, da hun bor i skoledistriktet. Jeg deltog alligevel men talte ikke for nogle point. Det gik fint nok, den anden skole var virkelig dårlige, så det var rart at starte med. Jeg svømmede 100 yard bryst og kom på en 3. plads ud af 4. Der var slet ikke nogle fra den anden skole med, så jeg dystede mod folk fra mit hold. Jeg svømmede også 50 yard bryst i en relay (ved ikke hvad det hedder, men det er medly for 4 mennesker), og der kom vi også på en 3. ud af 4. I morgen og på torsdag har vi også meets.

Træning er så hård. Jeg har ret meget lyst til at stoppe, for jeg føler bare at jeg bruger alt den energi; både mentalt og fysisk på det. Men jeg giver ikke op, jeg gider ikke at være "hende der stoppede". Jeg startede mest på holdet for at være på et hold, at få venner og sådan noget. Der er nogle søde piger på holdet, men der er en stor "inderkreds" af mennesker der kender hinanden, og de er ret svære at snakke med. Men der er 1800 andre elever på skolen, så det hele går nok.

I fredags var jeg også til mit første football game, det var sjovt. Jeg forstår reglerne nu, og vi vandt! Det er vist ret sjældent det sker.

Jeg har også fundet ud af at der er en tysk udvekslingsstudent på min skole, en dreng, og jeg vil vildt gerne møde ham!

Jeg tænker ikke på engelsk endnu, hvilket jeg er lidt skuffet over. Men det skal nok komme. Tænker heller ikke i dollar, så far, jeg havde ret!

Maden er fantastisk. Vi spiser ude min. 1 gang om dagen og spiser cereal i bilen. Det er fantastisk, jeg elsker det.

Og vigtigst af alt: jeg har verdens sødeste familie. Det kunne ikke være bedre!

Billeder kommer snart, det er svært at have tid.

Første skoledaaag + første træning

I dag var min første skoledag og det hele gik godt. Min skole starter 7:40, men vi tog tidligere afsted så jeg kunne nå at få mit student ID, locker og bøger. Men køen var mega lang, så vi gik bare til min time. Alle timerne var kun halv tid, så vi havde fri 10:48. Vi lærte ikke noget, det var mere introduktion til faget og snak om de nye bygninger og sådan. Den første time tror jeg bliver den bedste, det var psykologi og læreren er fantastisk, men jeg kan lide alle mine timer indtil videre. Det gik helt fint med at finde mine klasselokaler, jeg skulle spørge folk nogle gange, men jeg kom til tiden alle gange. Og vi  har kun sådan 4 minutter, så man skal gå hurtigt lige meget hvad.

De eneste lektier jeg fik var to papirer hvor jeg skulle udfylde noget om mig selv og mine interesser. Lidt underligt, men okay. Efter skole kom Alec og hentede mig, og vi tog over til hans veninde, og bagefter kørte han mig tilbage til skolen, til svømmetræning. Det var min første rigtige træning, altså sådan på det rigtige tidspunkt og sådan. Det var hååårdt, men jeg skal nok klare mig. Vi blev delt op i to grupper, et a- og b-hold, jeg var i b-gruppen (de nye+dårlige). Dem der var på mit "hold" var på mit niveau, bortset fra to som var rimelig meget dårligere. Det er rart at der er folk der er dårligere end mig, og nogle på mit niveau, fordi a-holdet er virkelig sindsygt gode. Vi laver sådan noget, hvor vi har fx. 1:15 til at svømme 15x50 yards (45 m) og så skifter vores distance fx. 10x100 yards på måske 2:15. Vi kan se vores tider på et kæmpe scoreboard. Det lyder måske let, og mange vil nok også synes det er det, men vi svømmer i 2 timer straight, og til sidst kan man godt blive træt. Coach Lang sagde bagefter at vi havde fået alt for lang tid til det, og vi højest måtte hvile (vente på at skulle starte igen) i 15 sekunder. Jeg KUNNE godt have haft mindre "hviletid", men det var virkelig dejligt, så det er lidt irriterende at træningen intensiveres.

I det mindste kommer jeg til at være i god form når jeg kommer hjem.

Nu sidder jeg bare herhjemme og slapper af. De andre dage synes jeg mit engelsk har gået rigtig godt, men ikke rigtig i dag. De andre dage har jeg snakke så meget hele dagen, men ikke i dag. I skolen snakkede jeg stort set ikke, og til træning er der ikke vildt meget tid.. Men det bliver nok snart bedre. Burde gå i gang med mine "hvem er jeg"-ark, så det gør jeg nuu.

Love this place

Så meget er sket på seks dage, det er helt sindsygt! Først vil jeg lige fortælle lidt om flyveturen, den kedelige del:

Det var ikke så svært at sige farvel, fordi jeg glædede mig så meget. Da jeg skulle have min baggage checket ind, havde jeg overvægt. Min vægt derhjemme sagde jeg havde 23,5 kg eller der omkring med, men det var ikke just præcis. I lufthavnen vejede den 25,4 kg, og jeg skulle betale 750 kr.. Undskyyld mor og far :( Flyveturen til Frankfurt gik virkelig hurtigt. Men da vi kom til Frankfurt og ville have noget mad, kunne vi ikke finde noget. Jeg forstår virkelig ikke hvordan en lufthavn ikke kan have mad. Vi kunne vælge mellem nogle sandwiches eller saltkringler. Jeg fik en sandwich, og det var nok noget af det mest forfærdelig jeg nogensinde har smagt! Appropos forfærdelig, flyveturen til Washington. SÅ lang. I Washington skulle vi igennem immigration, hvilket var pænt ubehageligt. Jeg kunne slet ikke høre hvad ham manden sagde, og han spurgte om ting der var irelavante for det hele. Sådan "What does your father do?" "He's an auditor" ""What does he do at work?" "Umm, I don't know." "He deals with money?" "Sure".

Da vi kom ud af alle sikkerhedschekene var der nogle mennesker med YFU t-sirts der fulgte os ud til de gates vi skulle til, det var meget rart. Flyveturen til Detroit, var med et meget lille fly, men det tog kun en time. På det tidspunkt var jeg meget sulten og træt. Men da vi kom ud af flyet blev jeg straks meeeeget friskere. Vi skulle gå ud i sådan en ankomsthal hvor man også fik sin baggage. Alle YFU'erne gik ud i en stor flok, og mange af deres familier stod derude med skilte og flag. Men der stod ikke nogen til mig, så jeg gik bare videre, og pludselig så jeg Alec (værtsstorebror) og Ryan (hans bedste ven) som gik rundt et stykke væk. Jeg krammede dem, og bagefter gik vi ned og fandt min værtsmor, værtslillesøster og værtsmormor. Vores fly var ankommet rigtig meget før tid, der stod på papirene at det ville tage 1 time og 35 min, men det tog kun 55 min. Jeg var ret sulten, så vi tog på en restaurant. Jeg kørte med Alec, Ryan og Amira i Alec's truck, og vi hørte sindsyg høj rapmusik, mens Ryan skreg "Welcome to Americaaaaaaaaa!". Hahahahah, det tror jeg aldrig jeg glemmer! :D Vi kørte forbi en Wallmart, hvilket er noget jeg havde glædet mig meeeget til at se, så da jeg så den var jeg sådan "Is that...a WALLMART??". De grinede mega meget af mig, og siden har de fortalt det til alle fordi de synes det var så sjovt, haha.

Vi kørte hen og fik noget mad og bagefter kørte vi hjem. Mit værelse er sindsygt, det er hele huset faktisk. Jeg sad i kælderen et godt stykke af natten. Jeg havde været så træt, men da jeg kom frem havde jeg pludselig mega meget energi. De er virkelig sjove, og vi bestemte os for at tage til Walmart klokken 1 om natten, dvs. 7 om morgenen DK-tid. Det var sjoooovt.

Næste dag tog vi over på skolen for at få mig skrevet ind og vælge fag. Jeg blev senior, sidsteårselev, og får lov til at komme med til prom og graduation! Yaayyyyy

Af fag fik jeg:

Psychology
Government
Intro to video (mediefag)
Marketing II (Det kunne jeg tage i stedet for matematik, fordi der indgår lidt matematik i det, og så ville jeg heller ikke få så mange lektier. Plus, det er spændende)
Spanish 1
Social Issues in the 21st Cent. (den glæder jeg mig til!)

Jeg kan ikke huske hvad jeg har valgt i andet semester, men jeg skal have en senior engelsk klasse, som hedder noget med "Media, productions and literature" og sociologi.

Hvis jeg ikke kan lide dem, kan jeg måske få dem ændret. Da vi sad og valgte fag nævte Su noget om jeg måske ville på svømmeholdet, så der var en der tilkaldte træneren. Han kom og spurgte om jeg var interesset i at komme med, og det ville jeg jo gerne. Var ret nervøs for det, men sagde ja, for man må aldrig misse sådan en chance. Deres første "meet"og billeder af holdet var bare et par timer, så jeg tog over og købte en badedragt og dykkerbriller. Jeg troede et "meet" var et slags møde hvor de skulle snakke om den kommende sæson og sådan noget, meeeen det er så her det engelske sprog vælger og snyde mig. For et "meet" er et stævne, et møde mellem to skoler. Jeg svømmede ikke, men var kun lidt med til at varme op og lave cheers, de havde så mange og de var virkelig sjove. Folk var oppe og køre. Lige før selve stævnet skulle starte skulle vi stå på en række og holde hinanden i hånden mens nationalsangen spillede og et amerikansk flag blæste i vinden på scoreskærmen. Skæbnesagtigt.

Stævnet var mellem Dearborn og Belleville, som vist nok er deres største rival i svømning, og en af de eneste de taber i mod. Vi tabte (man tæller point) men det gik stadig godt. Vores udspringere vandt dog, de er vildt gode.

De efterfølgende dage mødte jeg en masse mennesker, sådan VIRKELIG mange. Vi flyttede Alec ind på hans kollegieværelse, haft et BBQ for mig og været til svømmetræning (som var HÅRDT).Folk er så søde og mit engelske gik godt. Jeg har det så godt med familien og deres venner, og jeg føler mig SÅ hjemme i huset. Har det som om jeg har været her altid.

Jeg er virkelig lykkelig her, og jeg er allerede bekymret for at tage hjem.