tirsdag den 29. maj 2012

Nyt

Jaa, der er ikke så meget nyt desværre, jeg venter stadig på værtsfamilie.. Jeg har ringet ind til YFU tre gange nu, og de har hver gang sagt at der ikke er noget nyt. Dog har jeg fået den nyhed, at jeg meget sikkert skal til Michigan, og det er jeg virkelig glad for! Den person der skal placere mig i Founder's district, bor nemlig i Michigan, og derfor er det mest logisk at hun/han finder nogen derfra. Jeg kan også komme til en af de andre stater i distriktet, men det er kun hvis en person der skal placere folk et andet sted, søger efter en af de ting/interesser jeg har i min ansøgning, og jeg er en af de eneste der har den ting/interesse. Men jeg tror ikke jeg har nogle særlig specielle ting/interesser i min ansøgning, så det bliver nok Michigan! :D


Andre udvekslingsrelaterede ting jeg har fået tiden til at gå med var kulturweekenden (selvom det er laaang tid siden). Min kulturweekend var i slutningen af marts, og foregik i "Huset" i Tommerup. Det var en virkelig hyggelig weekend, og noget kommende udvekslingsstudenter, VIRKELIG skal glæde sig til! Det var også fedt at snakke med returnee'sne og se billeder og høre historier.  Efterfølgende har jeg også mødtes med 5 af pigerne jeg havde mødt/lært bedre at kende på KW'en, og det er virkelig hyggeligt at have nogen, man kan snakke om udveksling med! De er så sødeeee. Lidt billeder jeg har taget fra facebook:


 Benedikte, Mia og mig

Foredrag om kultur og nærkultur

Jeg har også været til et arrangement i zoo med YFU KBH og NSJ, jeg kunne dog ikke være der i så lang tid. Håber snart der kommer flere, det ville være hyggeligt.

Næste weekend skal jeg til infodag, hvor vi skal snakke om kultur og nærkultur, og aflevere et brev vi skal skrive til os selv. Brevet får vi først tilbage næste år, og skal indeholde noget om vores liv nu, og hvad vi ønsker at få ud af det hele. Brevet ser ud til at være en ret vigtig ting, så jeg burde nok snart gå i gang...

Af mindre interessante ting har jeg lavet visum, her i sidste uge. Det var virkelig svært med mange former og formelle krav, jeg var virkelig glad for jeg havde min far til at hjælpe mig! I dag har jeg bestilt tid på ambassaden, hvor jeg skal til et lille interview og få nogle underskrifter og sådan noget..

I dag har jeg så modtaget et ret stort brev, hvor der er en masse info. Der er en slags udvekslingshåndbog, en præsentation af mit distrikt, forsikringspapirer og vigtigst af alt; AFREJSEDATO! Jeg har ikke fået min eksakte afrejsedato endnu, men det bliver enten d. 8 eller d. 29 august, med mindre min skole starter tidligere. 

Det hele kommer tættere og tættere på, om et par dage har jeg sidste skoledag. Jeg mangler bare en værtsfamilie, men YFU sagde at ca. 50% havde fået værtsfamilie nu, og at det gik meget hurtigt til sidst.

Jaaaa, jeg venter spændt.